Flere katte i samme hjem
Af Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi
Rigtig mange af os katteejere nøjes ikke med at have en enkelt kat. Ca. halvdelen af de hjem, hvor der er kat, er der mere end én. Da katte på mange områder er utrolig nemme kæledyr, virker det ikke som så stor en udfordring at have flere, i modsætning til hunde, som generelt kræver mere af deres ejere. Men i modsætning til den socialt anlagte hund, kan det være en udfordring for flere katte at dele hjem og det kan medføre en del problemer.
Naturlig skeptiker
For at forstå, hvorfor det kan give problemer at have flere katte sammen, skal man se på kattens naturlige adfærd. Katte betegnes som solitære, da de ikke lever i flok og ikke er afhængige af andre katte for at overleve. En fremmed kat vil instinktivt blive opfattet som en potentiel trussel og ikke en potentiel ven.
Katte kan dog godt skabe relationer til andre katte. De kan vælge at leve sammen med andre katte i såkaldte grupper, hvor de deler og forsvarer deres territorie sammen. Den enkelte kat vil dog altid selv være ansvarlig for sin egen overlevelse og gå alene på jagt.
Territoriet
Centrum for kattens tilværelse, er dens territorium, en naturlig konsekvens af at de styrker deres overlevelseschancer ved at holde sig tæt på deres jagtmarker. Katten bruger meget af sin vågne tid på at patruljere, forsvare og markere sit territorie. Katte kan markere via afsætning af urin (også kendt som strinten), eller via duftkirtler, som de har flere steder på kroppen og især i ansigtet. De har også duftkirtler mellem tæerne og de afsætter deres duft, sammen med et meget visuelt signal, når de hvæsser deres kløer, langs steder på deres normale rute. Markering er således en helt naturlig og normal katteadfærd, som også kan fortælle os noget om kattens sindsstemning. Urinmarkering opstår f.eks. indenfor i kerneterritoriet, hvis katten er stresset over tilstedeværelsen af fremmede katte. Hvis katten deler bolig, og dermed territorie, med en kat den opfatter som fremmed, vil man ofte se denne adfærd.
Kattens territorie inddeles i tre:
Typisk boligen, hvor katten spiser, drikker, hviler sig. Fremmede kattes accepteres ikke her
Grænser op til kernen, moderat accept af andre katte.
Kaldet også jagtterritorie, deles med andre katte. Kan grænse op til det perifere territorie, men kan også være længere væk.
Kommunikation
Kattes kommunikation bærer tydeligt præg af deres solitære adfærd. Hvor hunde i høj grad bruger kropssprog til at kommunikere med andre individer, bruger katte primært duftsignaler og med det formål at holde andre katte på afstand. Det forklarer også, hvorfor kattes kropssprog er ikke så nuanceret som hundes, de har simpelthen ikke behovet, hvis de kan undgå hinanden. Og det vil de helst. Møder kan nemlig resultere i slåskampe, som kan give skader. Skader som kan forhindre dem i at gå på jagt, hvilket deres overlevelse afhænger af. På trods af at vores kælekatte har rigelig mad og egen dyrlæge, ligger instinktet om at søge afstand stadig dybt i dem.
Skulle det komme til en slagskamp eller uoverensstemmelse mellem to katte, vil det for vildtlevende katte, betyde at den tabende kat, forlader territoriet og ressourcerne.
Derfor har katte ikke haft behov for at lære at enes igen og af samme grund, kan det være meget svært at få katte til at blive gode venner igen, efter en konflikt. Man skal derfor heller ikke lade katte ”tage kampen”, man skal tværtimod gøre alt, hvad man kan for at undgå det kommer så vidt.
Hvis kattene har accepteret hinanden og dannet en gruppe, har de dog også signaler, som viser og bekræfter dette gode forhold. Dels ser man at de hilser på hinanden, når de mødes, bl.a. ved at løfte halen og støde næserne sammen. Man ser også at de gnider sig op ad hinanden eller soignerer hinanden, hvilket betyder at de udveksler dufte. Dette bliver til en fælles-duft, som de genkender hinanden på.
Gode katteforhold
Det er vigtig at gøre sig klart, at man aldrig kan tvinge katte til at acceptere hinanden eller være bedste venner. I vores kattehold, har vi frataget kattene muligheden for selv at vælge, hvilke katte, de vil leve sammen med. Langt hen af vejen, har vi også frataget dem muligheden for at forlade territoriet, hvis der er konflikter med andre katte – tænk på indekatte. Det er altid kattens eget valg om den ønsker sociale interaktioner med andre katte, ligesom den vælger, hvilke individer den foretrækker frem for andre. Akkurat som med mennesker, går nogle katte godt i spænd, mens andre ikke gør!
Hos de vildtlevende tamkatte, er en af de vigtigste forudsætninger for gruppedannelse, at der er rigelige ressourcer. Dette betyder, at der ikke er intern konkurrence og det er ikke nødvendigt for at undertrykke egne behov. Når man er sulten, så spiser man. Når man skal på toilettet, så gør man det. De fleste af os katteejere, kender godt til vores kattes ”utålmodighed” og forklaringen ligger altså her.
En vigtig del af at vores katte kan leve konfliktfrit sammen, er således at der skal være rigelige ressourcer. Altså rigelig mad, vand, kattebakker, sove- og gemmesteder, ind- og udgange osv. På den måde efterligner man princippet i et katteterritorie, hvor katten gerne vil have kerneterritoriet for sig selv. Muligheden for at kunne skabe afstand er meget vigtig, selv hvis kattene fungerer godt sammen. Katte, der har dannet en gruppe og føler et tilhørsforhold til hinanden, kan sagtens vælge at dele ressourcer og f.eks. spise af samme madskål, måske på samme tid. I et hjem, hvor kattene ikke har dannet en gruppe og ikke føler dette tilhørsforhold, vil det være forbundet med ubehag og resultere i stress, hvis de er tvunget til at dele f.eks. madskål. Ved at sørge for rigelige ressourcer, som f.eks. flere madskåle, letter man presset på dette ”tvangsægteskab” og mindsker risikoen for sammenstød.
Passiv aggression
Fraværet af slåskampe betyder ikke, at katte i et kattehold fungerer godt sammen. Katte som ikke har dannet en gruppe, men ikke kan forlade territoriet, kan udvikle en ”undgåelses- strategi”, så de undgår hinanden. Strategien ligner den, man ved findes i jagtterritoriet, hvor den fungerer helt efter hensigten. Men i kerneterritoriet, betyder strategien at kattene er meget mere på vagt og opmærksomme. De får ikke den ro, som kerneterritoriet, gerne skulle give dem. Samtidig kan kattene vogte ressourcerne og forhindre hinandens adgang til dem, hvilket især er nemt, hvis der f.eks. kun er én madskål. Denne adfærd er aggression i en passiv form, som kan være meget svær for ejer at opdage.
En kat mere? Og hvilken en?
Målet er selvfølgelig at finde katte som er socialt forenelige, men det kan være svært at vurdere. Hvor socialt anlagt en kat er, afhænger af både race, gener og socialisering. Dertil kommer det enkelte individs temperament og erfaringer.
Ønsker man at have flere katte, er det som udgangspunkt det nemmeste og mest sikre, at vælge et par killinger der er kuldsøskende. Det næstbedste er jævnaldrende killinger, gerne killinger som har været sammen fra en ung alder af. Dette kan være tilfældet for killinger man får fra internater, hvor enlige killinger uden mødre ofte sættes sammen, så de i det mindste har ”kuldsøskende”.
Har man en voksen kat i forvejen og ønsker en kat mere, vil en killing som udgangspunkt virke mindre truende end en voksen kat. Dog er kat nummer et, sjældent ensom eller længes efter en ven. Langt de fleste katte, trives fint med at være eneherskere i deres helt egne territorier. En ekstra kat skal være ligeså meget for ejers skyld, og man skal være forberedt på, at det kan kræve en indsats at have flere katte sammen, især hvis de ikke danner en gruppe.
Når dette er sagt, er det bestemt ikke en umulig opgave. Man gør dog klogt i at vælge den nye tilføjelse til familien med omhu og introducere kattene gradvis. Katte er generelt rigtig gode til at tilpasse sig og der er meget man kan gøre for at hjælpe dem. Og når det lykkes, at to katte finder sammen, er det absolut fantastisk at betragte.
Opretholde det gode forhold
Katteforhold er dynamiske og det betyder at de kan ændre sig, alt efter adgang til ressourcer og forandringer i territoriet. Sørg derfor, som tidligere beskrevet, for rigelige ressourcer.
En kat som har været væk hjemmefra, vil have mistet fælles-duften og kan blive opfattet som fremmed. Et dyrlægeophold, pensionsophold eller lignende, kan altså i værste fald ødelægge et godt forhold og det kan være rigtig svært at reparere.
Når forholdet ikke fungerer
Hvis man tænker på kattens naturlige adfærd over for fremmede katte, er det ikke svært at forestille sig, at et ”tvangsægteskab” er forbundet med problemer. Katte der ikke føler de tilhører samme gruppe og ikke har ressourcer nok, vil blive stressede. Dette kan resultere i sygdom og adfærdsproblemer, hvoraf urinvejsproblemer og urenlighed er hyppige problemer i multikattehjem.
Selskab? Måske…
Katte er bestemt ikke asociale, men det er ikke nødvendigvis positivt for dem at bo sammen med andre katte. Det er kattens natur, at foretrække at vælge sine sociale interaktioner selv, men det er sjældent tilfældet i vores multikattehjem. Har man flere katte, bør man derfor være bevidst om, hvordan deres indbyrdes forhold er og give dem de bedst mulige forudsætninger for at kunne fungere sammen.
