Katten - helt tæt på!
Af fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi Fie Tiedemann
Hverdagen som katteejer giver ofte anledning til mange spørgsmål, når man undrer sig over, hvorfor katten gør som den gør. Man kan ikke altid helt forstå kattens til tider spøjse ideer, men meget kan forklares ved at se nærmere på, hvad katten egentlig er for et dyr. En viden, som også hjælper os til at kunne give den en god tilværelse som kæledyr.
Viden om et dyrs naturlige adfærd, er desuden nødvendig for at kunne forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer. Har katten et liv, hvor dens behov bliver opfyldt, mindskes risikoen for udvikling af adfærdsproblemer som er frustrerende for ejeren.
Hvor stammer katten fra?
Lad os starte med at se lidt nærmere på, hvor vores tamkat (Felis catus) stammer fra. Indtil for ganske nylig, havde man ikke konkrete beviser for teorien om at tamkatten stammer fra den afrikanske vildkat (Felis silvestris lybica). Et stort forskningsprojekt, hvor man tog DNA prøver fra tusindvis af katte i flere lande i Europa, slog imidlertid fast at dette er tilfældet. Man mener at domesticeringen af den afrikanske vildkat begyndte for ca. 4000 år siden i Egypten, sammen med udviklingen af landbruget. Egypternes kornlagre tiltrak mus og rotter og det var sandsynligvis de mest modige og mindst sky katte, som benyttede sig af overfloden af byttedyr. Egypterne så naturligvis fordelen i dette. Grundstenene til kattens liv som selvstændigt kæledyr med jagtinstinktet i behold var blevet lagt. For ca. 2000 år siden, blev den afrikanske vildkat introduceret i Europa, formentlig af romerne. Den selektive avl, hvor man vælger fremelsker bestemte træk, især i udseende, men også adfærd, tog fart i 1800 tallet. Det er således relativt sent i kattens historie, at man på denne måde begyndte at fremavle de forskellige katteracer, vi kender i dag.
Hvad kan vi så bruge denne viden til?
Domesticering sidestilles ofte med tæmning, men definitionen er mere kompleks: når en dyreart domesticeres, tilvænnes den ofte via avl gennem flere generationer, livet med mennesker og mister efterhånden helt eller delvist sin evne til at leve vildt.
Vores tamkat er unik ved at være domesticeret, men samtidig utrolig tæt på sit ophav. Der er sket små ændringer i både adfærd og udseende, men slet ikke i samme grad som ved hunden, hvor ændringerne er meget markante. Den afrikanske vildkat er med sin slanke kropsform, korte pels og store ører tilpasset livet i et meget varmt klima. Dens krop er i stand til at udnytte væsken i byttedyrene maksimalt, da det varme klima sjældent byder på adgang til frisk vand. Dog tærer dette også på cellerne i nyrerne og kattes nyrer er sårbare. Det er også i kattens ophav, vi finder årsagen til kattens begejstring for sand.
Enhver der har set sin kats begejstring over at få poterne i sand, har undret sig over denne reaktion. Som ørkendyr har katten bevaret en instinktiv fornemmelse for at sand er det helt rigtige underlag at gå på toilettet i! Derudover har de også bevaret deres glæde for varme:
Katte kan slænge sig lige foran brændeovnen og nyde den varme, vi mennesker synes er lige i overkanten. De kan finde husets eneste solstråle og rykke med den, når den flytter sig. Et scenarie jeg tror de fleste katteejere kan nikke genkendende til og som ikke bare er sød og sjov, men også fortæller os noget andet. Varmen er ikke bare hygge, men nødvendig for katten. Tamkatten trives ikke i frost og kulde og det er barsk at være en kat uden et hjem om vinteren. Det kræver meget energi og dermed føde, at holde varmen. Og føde er der ikke meget af om vinteren.
Den fødte jæger
Kattens oprindelige kost bestod af mus og andre små dyr. Katte er rovdyr og rene kødædere. Hunde er i stand til at optage kulhydrater, men katte er ikke specielt gode til dette. De har et større behov for protein end hunden og derfor et anderledes stofskifte. Fra naturens side er kattens kost altså meget specifik og det forklarer også, hvorfor vores katte kan være udpræget kræsne. Det er naturligt for katte at spise mange gange i løbet af en dag. Hvis katten udelukkende levede af mus, skulle den spise ca. 15-20 gange i døgnet, men eftersom hver jagt ikke er succesfuld, skulle katten ca. gennemføre 100 jagte i løbet af et døgn. Netop derfor er katten en vel-designet jæger med et top-tunet jagtinstinkt!
Lige meget, hvor meget man fodrer sin kat, vil den gå på jagt. Et træk, nogle mennesker finder usympatisk, men det er simpelthen sådan katten er indrettet. Hvis ikke katten har mulighed for at udføre jagtadfærd, vil den blive frustreret. Det er også årsagen til at det kan være svært at holde katten udelukkende som indekat.
Super syn i tusmørke
Synet spiller også en stor rolle i jagten og kattes syn er bedre end hundens. Kattens øje er store i forhold til kraniet og deres fremadrettede placering, betyder at synsfeltet overlapper. Dette betyder at katten er god til at bedømme afstande. Katten er også i stand til at stille skarpt på en genstand, en evne man ellers kun ser ved mennesker og andre højtudviklede primater. Da katte bruger synet meget på jagt, holder de meget af udkigsposter, hvilket man også mærker i hjemmet, når ens kat f.eks. er fast besluttet på at intet mindre end den højeste plads på reolen er god nok! Da kattes øjne er så gode til at opfange lys, kræver det også at øjet kan beskytte sig mod kraftigt sollys. Derfor kan øjes pupil indsnævres kraftigt. Samtidig kan pupillens størrelse, sammenholdt med resten af katten kropssprog, fortælle os meget om kattens sindsstemning!
Katte kan ikke se i total mørke, men kan udnytte lyset ekstra godt pga. lysreflekterende celler bagerst i øjet. Det giver katten har et godt syn i tusmørket. Timerne omkring solopgang og solnedgang er foretrukne jagttidspunkter, hvilket hænger sammen med byttedyrenes aktivitet på dette tidspunkt. De fleste katteejere har bemærket kattens øgede aktivitet i disse timer, i hvert fald, hvis katten ikke selv kan komme udenfor! Katte som kun lever inden døre, vil gå på jagt efter legetøj og aktiviteten kan være til stor irritation for en sovende ejer, men er altså helt naturlig. Katte er dog fleksible jægere, som bestemt ikke bare lader sig begrænse til skumringstimer og jo mere bytte der er at fange, jo mere går de på jagt. Det afspejles tydeligt om sommeren, hvor man ser mindre til sin kat, der bruger ekstra tid på at jage årstidens mange små dyr.
Et hørelse ud over det sædvanlige
Kattens hørelse er bedre end andre pattedyrs, også hundens, og kan opfange lyden fra mus under jorden. Det ydre øre, øreflappen, forstærker lyden og kan drejes hele 180 grader, uafhængigt at hinanden. Katten kan således registrere lyde omkring sig i to retninger, uden at dreje hovedet og uden at fjerne blikket fra f.eks. et musehul.
Et godt sovehjerte
Kattens stofskifte betyder at den har et stort behov for søvn og hvile. Hele 12-16 timer i døgnet kan det blive til sammenlagt. Da denne restitution er en stor og vigtig del af kattens tilværelse, er sove- og hvilepladser det også. Disse udvælges nøje af katten, som gerne søger i højden. Det er vigtigt for at ens kat trives at den har adgang til sove- og hvilepladser, hvor den kan være i fred fra andre katte, børn, hunde m.fl.
Territorie
Katte er meget tæt knyttet til deres territorie, en naturlig konsekvens af at de styrker deres overlevelseschancer ved at holde sig tæt på deres jagtmarker. Katten bruger meget af sin vågne tid på at patruljere, forsvare og markere sit territorie.
De kan markere via afsætning af urin (også kendt som strinten), eller via duftkirtler, som de har flere steder på kroppen og især i ansigtet. De har også duftkirtler mellem tæerne og de afsætter deres duft, sammen med et meget visuelt signal, når de hvæsser deres kløer, langs steder på deres normale rute. Bløde træer er kattens foretrukne hvæsse-kløer-mål. Markering er således også en helt naturlig og normal katteadfærd, som også kan fortælle os noget om kattens sindsstemning. En kat som f.eks. er stresset over fremmede kattes tilstedeværelse i nærheden af hjemmet, vil urinmarkere inden for - til stor frustration for ejeren.
Social adfærd og kommunikation, meget kort fortalt
Katte betegnes som solitære, da de ikke lever i flok, som de socialt anlagte hunde gør. Katten er dog ikke asocial og kan leve sammen med andre katte i grupper – et stort og spændende emne, som får sin helt egen artikel!
Kattens territorie inddeles i tre:
Typisk boligen, hvor katten spiser, drikker, hviler sig. Fremmede katte accepteres ikke her
Grænser op til kernen, moderat accept af andre katte.
Kaldet også jagtterritorie, deles med andre katte. Kan grænse op til det perifere territorie, men kan også være længere væk.
Hvor hunde i høj grad bruger kropssprog til at kommunikere med andre individer, bruger katte primært duftsignaler og med det formål at holde andre katte på afstand. Dette er væsentligt for os at vide, fordi vi bør tage hensyn til kattens behov for at kunne være alene. Der er selvfølgelig forskel på, hvor socialt anlagt katte er, noget der afhænger af både race, gener og socialisering. Selv katte som lever sammen i grupper, deler og forsvarer deres territorie sammen, vil altid selv være ansvarlige for deres egen overlevelse og dermed selv gå på jagt.
Den fantastiske tamkat
Kattes væsen bliver kun endnu mere fascinerende, når man kender til deres spændende ophav og ser, hvordan denne præger deres adfærd. Jeg håber at du føler dig lidt klogere på din sand- og varmeelskende lille jæger!
