Kattens kommunikation - duftsignaler
Af Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi
Ved at forstå, hvordan katte kommunikerer, kan man blive klogere på sin kats følelsesmæssige tilstand, forstå dens adfærd bedre og forebygge adfærd, vi mennesker ikke synes er hensigtsmæssig. I denne artikel skal vi se nærmere på, hvordan katte kommunikerer med hinanden ved brug at duftsignaler.
Hvordan kommunikerer katten?
Overordnet set har katte tre måder, hvorpå de ”taler” til andre individer. Der er de visuelle signaler som udtrykkes via kropssprog og ansigtsmimik, vokalisering som er de lyde katten kan lave og duftsignaler som kan afsættes i form af urin (kendt som strinten) og duftstoffer fra kirtler flere steder på kattens krop.
Hold afstand – tak!
Katte er meget tæt knyttet til deres territorie, en naturlig konsekvens af at de styrker deres overlevelseschancer ved at holde sig tæt på deres jagtmarker. Katten er altid ansvarlig for sin egen overlevelse. Den jager alene og skader fra en slåskamp, kan således true den på livet. Selvom vores kælekatte kommer hjem til fulde madskåle, er instinktet om at forsvare deres territorium ikke forsvundet og deres kommunikationsform har ikke ændret sig markant. Størstedelen af deres kommunikation består af signaler, der har til formål at holde andre katte på afstand! Og det er duftsignaler meget effektive til.
Kattens territorium
Kattens territorium er omdrejningspunktet i dens tilværelse, og den bruger en stor del af sin vågne tid på at patruljere, forsvare og markere sit territorium. Markering er en helt naturlig og normal katteadfærd, som også fortæller noget om kattens sindsstemning.
Kattens territorium inddeles i tre:
- Kerneterritoriet
Typisk boligen, hvor katten spiser, drikker, hviler sig. Fremmede katte accepteres ikke her
- Perifere territorium
Grænser op til kernen, oftest haven. Her er ved territoriets ejer, at den kan risikere at møde en fremmed kat, men den er sjældent vild med det
- ”Home range”
Kaldes jagtterritorium på dansk. Dette deles med andre katte, men helst ikke på samme tid. Kan grænse op til det perifere territorie, men kan også være længere væk
Duftsignaler
Duftsignalerne gør katte i stand til at kommunikere over afstande, både for at undgå møder, men også for at mødes når formålet er parring. Duftsignalerne har den fordel at de holder et stykke tid – de afgiver altså information længe efter katten har afsat dem og har forladt området.
Duftsignalerne afsættes via:
- Urin
- Hvæsse kløer
- Gnide sig op af genstande
Urinmarkering
Når katten strinter, er det en bevidst markering med urin og altså ikke ”bare” en tømning af dens urinblære. Katten står oprejst, bakker hen til en lodret overflade, krummer ryggen lidt, tripper med bagbenene, halen holdes lige op og sitrer, mens urinen afsættes i små sprøjt. Når katten strinter på denne måde, er markeringen lige i andre kattes næsehøjde! Urinmarkering kan dog også foretages på vandrette flader, oftest af hunkatte. Både han- og hunkatte kan altså strinte også selvom de er neutraliserede, men neutralisation nedsætter adfærden markant.
Katte vil primært strinte i periferien af deres territorium. Udover at afsløre kattens tilstedeværelse, menes urinen at give oplysninger om den markerende kats køn, alder, helbredstilstand samt, hvilken sindstilstand katten var i på det tidspunkt urinen blev afsat. Urinen alder afslører også, hvornår katten befandt sig på stedet. På denne måde kan kattene færdes i samme territorium, men undgå at støde på hinanden med konflikter til følge. På engelsk kaldes dette ”timeshare”.
Katteurin indeholder en aminosyre, felinin. Især ikke-kastrerede hankattes urin udskiller store mængder af felinin, som giver urinen den karakteristiske lugt. Når felinin nedbrydes, får den urinen til at lugte endnu kraftigere. Dvs. at lugten fra en urinmarkering kun bliver kraftigere med tiden – smart for kattene, men ikke noget menneske-næser er vilde med!
Mængden af felinin i urinen hænger sammen med kosten, jo bedre kvalitet af foderet, jo mere felinin. Derfor kan den felinin-holdige urin være et tydeligt signal til hunkatte om en stærk mage og til andre hankatte et signal om en stærk modstander. Det til trods, har urinmarkering tilsyneladende ikke har til formål at true eller skræmme andre katte, da katte ikke reagerer med frygt, når de undersøger en anden kats urin. Formålet er snarere at dele information.
Katte kan begynde at urinmarkere i deres kerneterritorium, når de bliver stressede og ængstelige. Årsagen til at katte bliver stressede er typisk ændringer i deres nærmiljø og konflikter med andre katte, enten samboende eller fremmede katte. Hvornår den enkelte kat bliver stresset, afhænger af i høj grad af dens temperament. For nogle katte er lugten af fremmede katte på besøgendes tøj eller tasker, nok til at udløse adfærden. Man mener at markering med egen urin, får katten til at føle sig mere sikker.
Urinmarkering er en naturlig reaktion for katten og et tydeligt tegn på at noget ikke fungerer, hvis adfærden opstår i kerneterritoriet. Det er altid en underskudshandling og det er vigtigt at huske på, når man som ejer bliver frustreret på katten. Endelig skal det siges at det absolut første man skal gøre, hvis ens kat begynder at afsætte urin indenfor, er at få katten undersøgt ved sin dyrlæge. Sygdom kan være årsagen til adfærden.
Hvæsse kløer
Når katten hvæsser kløer, fjerner de gamle kloskæl, får strækket godt igennem og sidst men ikke mindst får de efterladt et effektivt signal til andre katte. Signalet er både et visuelt signal, samt et duftsignal. Kløernes flænsen i overfladen, skaber et visuelt signal som drager opmærksomheden hen mod duftsignalet, der afsættes fra duftkirtler mellem kattens trædepuder. Lugten der afsættes er unik for den kat der afsætter den. Katten hvæsser kløer som duftmarkering på steder langs dens faste ruter. Den foretrækker lodrette flader, så den kan strække sig og få signalet op i en god højde. Udenfor er blødt træ det foretrukne.
Katte hvæsser også kløer indenfor i kerneterritoriet, men det er normalt ikke med henblik på at markere. Her ses adfærden som en del af kattens ritual når den vågner, sammen med gaben og strækken. Bliver adfærden udført som en markering i kerneterritoriet, kan det være udtryk for at katten føler sig usikker. Det kan være svært at vide om det drejer sig om markering eller om et ”vågne-ritual” når katten hvæsser kløer indenfor, men behovet er helt naturligt og bør imødekommes. Hvis ikke katten får tilbudt egnede overflader, skal den nok selv finde dem og så går det typisk ud over sofaen eller andre egnede overflader! Katten kan også finde på at hvæsse kløer som en opmærksomhedssøgende adfærd, fordi den har erfaret at ejer reagerer på adfærden, selvom det er en negativ reaktion. Katten bør tilbydes et kradsetræ og et godt et af slagsen, står godt fast eller hænger på væggen. Katte foretrækker typisk lodrette flader. Det skal være nemt og hurtigt at komme til, så det skal ikke gemmes for langt væk.
Formålet med duftmarkeringerne, som katten afsætter når den hvæsser kløer, er flere. Mødet med andre katte kan undgås og markeringerne kan fungere som en slags pejlepunkter for katten, når den færdes i sit territorium.
Gnide sig op af genstande
Når katte gnider sig op ad genstande, andre dyr og mennesker, afsætter den duftstoffer fra kirtler som findes flere steder på kroppen og i ansigtet, bl.a. på kinderne, ved ørerne, i tindingerne, mundvigene og ved haleroden.
Denne type duftmarkering finder sted i kerneterritoriet. Det menes at denne type markering, i modsætning til urinmarkering, har en afskrækkende effekt, da katte ikke ønsker at have fremmede katte i kerneterritoriet. Derudover er denne type duftmarkering også til katten selv, det giver den tryghed og minder den om at den er kendt i området.
Ofte har katten nogle steder i hjemmet, hvor den gnider sig op af dørkarme, møbler m.m. Nye genstande og møbler der bringes ind i hjemmet, markeres ofte på denne måde.
Hos ikke-neutraliserede katte, spiller denne type duftmarkering en vigtig rolle. Kønsmodne hankattene vil duftmarkere hyppigere end yngre hankatte og kønsmodne hunkattes duftmarkering menes at afsløre, hvor hun er i sin cyklus. Et vigtigt signal til de kærlighedshungrende hankatte!
Det er dog ikke kun på genstande, dennes type duftmarkering afsættes. Mennesker eller andre katte, som katten kender og er tryg ved, bliver også udsat for denne markering.
Når katten spindende gnider sig op af andre katte og mennesker, kan det være en invitation til kontakt eller en bekræftelse af et allerede etableret venskab. Adfærden resulterer nemlig i en fælles duft, som afspejler at der er knyttet et socialt bånd. Samtidig er det også en måde, hvorpå katten kan skelne mellem kendte og ikke kendte individer.
Det forklarer, hvorfor katten reagerer afvisende overfor ejer, når denne kommer hjem efter kortere eller længere fravær, eller med aggression når dens ellers gode katteven kommer hjem fra dyrlægen. De har mistet fællesduften og katten kan ikke kende dem!
At forstå sin kats behov for at duftmarkere
Duftmarkering er en helt naturlig del af kattes kommunikation og der er stadig meget man ikke ved om denne måde at kommunikere på. Det man ved, giver os imidlertid et spændende indblik i deres komplekse adfærd og betyder at vi kan tilgodese kattens behov, samt undgå og afhjælpe adfærd som katteejere finder problematisk.
