Kattens kommunikation - kropssprog og ansigtsmimik

 

Af Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

Ved at forstå, hvordan katte kommunikerer, kan man blive klogere på sin kats følelsesmæssige tilstand, forstå dens adfærd bedre og forebygge adfærd, vi mennesker ikke synes er hensigtsmæssig. I det følgende skal vi se nærmere på, hvordan katte kommunikerer med hinanden og med deres ejere, med særligt fokus på kattens kropssprog og ansigtsmimik.

 

Hvordan kommunikerer katten?

Overordnet set har katte tre måder, hvorpå de ”taler” til andre individer. Der er de visuelle signaler som udtrykkes via kropssprog og ansigtsmimik, vokalisering som er de lyde katten kan lave og duftsignaler som kan afsættes i form af urin (kendt som strinten) og duftstoffer fra kirtler flere steder på kattens krop. Disse duftkirtler er placeret ved haleroden, på kinderne, ved ørene og mundvigene. Derudover har katten kirtler mellem tæerne som afsætter dufte på det underlag, hvor katten hvæsser kløer. 

 

 

Hold afstand – tak!

Kattens kommunikation er tilpasset dens levevis som et territorielt dyr. Faktisk består størstedelen af dens kommunikation af signaler, der har til formål at holde andre katte på afstand!

Katte er meget tæt knyttet til deres territorie, en naturlig konsekvens af at de styrker deres overlevelseschancer ved at holde sig tæt på deres jagtmarker. Katten er altid ansvarlig for sin egen overlevelse, da den jager alene og skader fra en slåskamp, kan således true den på livet. Selvom vores kælekatte kommer hjem til fulde madskåle, er instinktet om at forsvare deres territorium ikke forsvundet og deres kommunikationsform har ikke ændret sig markant. 

Det skal dog tilføjes at katte kan dog godt acceptere at leve tæt sammen med andre katte, det kræver dog bl.a. at der er rigelige ressourcer. Kattens kropssprog og ansigtsmimik kan altså også signalere venlighed og invitere til kontakt.

 

Kropssprog

Kattens kropspositurer og ansigtsmimik er visuelle signaler som bruges ved kontakt med andre individer. Katten kan signalere aggression, der (groft sagt) kan være drevet af to følelser: selvsikkerhed og usikkerhed. Uanset motivationen for aggressionen, vil katten dog helst undgå konfrontation – den vil hellere vælge at holde afstand, løbe væk eller gemme sig. Er en konfrontation uundgåelig, vil katten forsvare og ikke underkaste sig. Dette står i kontrast til hunden der, som socialt flokdyr, har flere signaler der kan dæmpe aggression ved en modpart. Dette er nødvendigt når man er afhængig af et samarbejde med artsfæller for at overleve, men det er katten ikke. Derfor er direkte fysisk aggression mellem katte sjælden og hvis den opstår, vil den være kortvarig, da der simpelthen er for meget på spil.

 

I fjendtlige møder vil katten prøve at ændre sin fysiske størrelse for at skræmme modparten væk. Katten der tyer til aggression for at forsvare sig, vil prøve at virke mere imponerende, ved at vende siden til, krumme ryggen og stå med strakte ben, mens pelsen pustes op på ryg og hale, nærmest som en hanekam. Hvis ikke modparten trækker sig, er katten klar til at forsvare sig. Dette kaldes defensiv aggression. Hos killinger der leger, ser man ofte en version af denne positur. Hvis katten er ”fremme i skoene” og ønsker at skræmme en anden kat væk, vil den også prøve at gøre sig større, men på en anden måde: katten vil ofte stå i sin fulde højde og få sin pels til at stritte generelt over hele kroppen. Ørene vil stå lige op og være rettet fremad. Halen kan se ud på flere måder. Den kan hænge lavt mod jorden, være rettet stift bagud eller være holdt stift ud fra kroppen ca. 5 cm, mens resten af halen hænger nedad. Dette kalder man offensiv aggression. Denne type aggression er mere stille og vanskelig at identificere. Derfor mistænkes den defensivt aggressive kat ofte for at være den der tager initiativ til konfrontationen, mens det i virkeligheden er den offensivt aggressive kat.

 

En virkelig bange kat som helst vil væk fra situationen, vil krumme sig sammen mod jorden og trække hovedet ind mellem skuldrene for at virke mindre. For at beskytte ørerne lægges de fladt ned langs hovedet. Halen krølles sammen om kroppen.  

 

Kattens hale afslører meget om kattens sindsstemning. Halen er meget mobil og så fleksibel at katten kan bevæge spidsen af halen uden at resten følger med. Halen på en afslappet kat vil hænge vandret eller være let sænket. Det første tegn på vrede er ofte at katten slår med halespidsen og dernæst hele halen. En hale der bøjer nedad, samt slår fra side til side, vidner om en aggressiv kat der kan finde på at angribe. Generelt er en logrende hale tegn på ophidselse og når den logrende hale bevæger sig lodret, er det tegn på at katten føler sig provokeret. I starten vil halen bevæge sig stille og roligt, men som kattens irritation stiger, vil bevægelserne blive mere udtalte. En usikker og bange kat vil gemme halen helt væk under kroppen. En hale der holdes lodret og evt. med spidsen af halen bøjet til den ene side, er en venlig hilsen.

 

Alle katteejere kender det: man mødes af en sin kat som ruller sig rundt med maven i vejret og ser noget så indbydende ud. En berøring af det bløde maveskind kan imidlertid hurtigt resultere i både kradsen og bid! Adfærden menes at stamme fra hunkattens adfærd, når hun er i løbetid og det er en invitation til kontakt. Når vores neutraliserede katte gør det over for os, er det også en venlig invitation til kontakt eller leg, da det er en meget tillidsfuld handling at vise sin mave, maven er et særdeles sårbart område. Det er imidlertid ikke en invitation til at berøre maveskindet! Selv katte som er særdeles trygge ved deres ejere, tillader ikke denne handling. At katten stadig er lidt på vagt, kan ses ved at den ofte slår lidt med halespidsen, mens den ligger på ryggen. Hvis man sætter sig på hug et stykke fra katten, vil man ofte opleve at katten rejser sig og kommer en i møde med halen hævet til hilsen. 

 

Katte der kender og kan lide hinanden hilser ved at søge ansigtskontakt, berøre hinandens næser og snuse til hinanden ved munden og tindingerne. Det er også almindeligt at de snuser til hinandens genitale område – hvilket også forklarer, hvorfor katte gerne vender bagenden til mennesker de er trygge ved! Det er simpelthen kattens måde at visse tillid på. Dernæst gnider kattene deres hoveder mod hinanden, evt. efterfulgt af resten af kroppen. På denne måde udveksler de duft via duftkirtler placeret ved tindingen, mundvigene og haleroden. Også denne adfærd går igen over for mennesker. Katten gnider sig op af sin ejer, først med sit ansigt, dernæst med siden af kroppen og til sidst snor den sin hale op af ejer. Hilse-adfærden er mere end bare et ”velkommen hjem” – uanset om den udføres over for andre katte, hunde eller mennesker, udveksles individernes dufte.

 

Ansigtsmimik

Kattens ansigtsmimik er især interessant fordi man ved at betragte den kan forudse, hvad katten vil gøre som det næste. Ører, knurhår og øjne kan skifte stilling og form meget hurtigt.

Øjnenes udseende afslører kattens sindsstemning og den måde den bruger sit blik på, har betydning når den kommunikerer med andre individer. En afslappet kat vil have halvlukkede øjne, mens vidt åbne ”runde” øjne ses på en opmærksom kat, som f.eks. når den leger eller på jagt. Direkte øjenkontakt mellem to katte opfattes som et truende signal. I starten af et fjendtligt møde, vil kattene undgå at se på hinanden på samme tid, for at undgå en optrapning af konflikten. Blinken kan virke beroligende på modparten. Når en kat stirrer på en anden kat, vidner det om et selvsikkert individ der gerne vil skræmme modparten. Det er denne stirren som den offensivt aggressive kat bruger. I venlige møder, har mængden af øjenkontakt ikke betydning. Mellem katte og mennesker fremprovokerer øjenkontakt tilsyneladende ikke aggression, katten vil vælge at se væk eller flytte sig helt. Det er dog en god ide at undgå at stirre på en kat ved det første møde. Pupillerne kan også fortælle meget om kattens sindstilstand, men man skal huske at tage resten af kattens kropssprog med ind i vurderingen. En aggressiv kat har generelt udvidede pupiller, mens en tilfreds kat har smalle pupiller. Smalle pupiller kan dog også betyde at katten er irriteret, hvis den samtidig drejer ørene bagud og presser knurhårene fremad. Store pupiller, der giver kulsorte øjne, kan dog også skyldes frygt eller ophidselse under jagt og leg.

 

Kattens ører er meget mobile og ændrer hurtigt stilling. Derfor er de gode indikatorer for, hvordan katten er stemt. Når katten er glad og afslappet, vil ørene vende fremad, men være afslappede. Hvis katten bliver opmærksom på noget, vil den ”spidse ører”, ørene vil stritte fremad og opad. Små ryk i ørene imens, kan afsløre at katten er en smule nervøs. I en konfrontation mellem to katte, vil katten der føler den skal forsvare sig, lægge ørene helt ned. De bliver foldet ud til siderne og dernæst tæt ind til hovedet. Det beskytter ørene, hvis katten bliver angrebet. Den offensivt aggressive kat vender også ørene bagud, men lægger dem ikke ned. Dette er et faresignal: katten gør sig klar til at angribe.

Kattens knurhår kan også give os information om dens humør, sammenholdt med resten af kropssproget. Som beskrevet tidligere kan fremadrettede knurhår, smalle pupiller og let bagudrettede ører vise irritation. Katten har også fremadrettede knurhår når den leger og jager. 

 

At forstå sin kats kropssprog

Kattens kommunikation bl.a. via kropssprog, afspejler dens følelsesmæssige tilstand og ved at forstå den, kan man løse eventuelle problemstillinger. Efter denne lille introduktion til kattens kommunikation, håber jeg du føler dig lidt klogere på, hvad din kat fortæller dig!