Kattens kommunikation - vokalisering

 

Af Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

Ved at forstå, hvordan katte kommunikerer, kan man blive klogere på sin kats følelsesmæssige tilstand, forstå dens adfærd bedre og forebygge adfærd, vi mennesker ikke synes er hensigtsmæssig. I denne artikel om kattens kommunikation, skal vi se nærmere på, hvordan katte kommunikerer med hinanden og med deres ejere ved brug af deres stemme.

 

Hvordan kommunikerer katten?

Overordnet set har katte tre måder, hvorpå de ”taler” til andre individer. Der er de visuelle signaler som udtrykkes via kropssprog og ansigtsmimik, vokalisering som er de lyde katten kan lave og duftsignaler som kan afsættes i form af urin (kendt som strinten) og duftstoffer fra kirtler flere steder på kattens krop. 
 

 

Vokalisering

Der er rigtig meget, man endnu ikke ved om kattes vokale kommunikation. En af årsagerne til dette er at der ikke findes mange muligheder for at studere katte, hvor de er uden menneskelig indflydelse. Mennesker påvirker nemlig i høj grad kattes vokalisering, fordi vi reagerer på deres lyde – ofte ved at tilbyde katten forskellige ting: mad, en åben dør osv. Katte kan simpelthen udvikle deres helt eget personlige lydrepertoire, fordi en bestemt lyd efterfølges af en handling fra ejeren.
Til trods for at det er svært at klarlægge betydningen af kattes lyde, mener man at der findes mindst 16 forskellige vokale signaler, hvoraf mange bruges i forbindelse med social kontakt til både andre katte og til mennesker.

 

De vokale signaler bruges i fire sociale sammenhænge:

  • Konfliktfulde møder
  • Parringsadfærd
  • Kommunikation mellem morkat og killinger
  • Kommunikation mellem kat og menneske


Konfliktfulde møder

Konfliktfulde møder kan være både mellem katte eller mellem kat og menneske. Fælles for lydene er at de fleste ytres med åben mund og katten vil ofte lade munden være åben indtil mødet er slut. En undtagelse er knurren, som kan udføres med en næsten helt lukket mund. I konflikter kan katten vælge to strategier: offensiv eller defensiv. Kattens lyd alene kan ikke fortælle os om katten vil gå til angreb eller ”kun” forsvare sig, hvis modparten rykker frem – her er det nødvendigt også at aflæse kattens kropssprog. Oftest er meningen med lydene dog at skræmme modparten og få skabt afstand. Lydene afspejler at kattens krop er anspændt og klar til en eventuel konfrontation og inkluderer knurren og hvæsen og samt lyde der bedst kan beskrives som skrigen, snerren, sprutten og spytten! Katte kan savle under aggressive møder og man mener det skyldes spændinger i halsen. I sådan en situation bliver katten nødt til periodevis at afbryde vokalisering og synke, hvilket bedst kan beskrives som en dyb ”mau-au-au” lyd imellem højere skrig og hyl. Netop længden af et hyl, samt dybden af knurren, menes at skulle afspejle størrelsen og styrken af den vokaliserende kat. En advarsel af den kraftige slags: ”Kan du høre, hvor stor jeg er og hvor mange tæsk jeg kan give dig? Du må hellere holde dig væk!” Formålet er at skræmme modstanderen væk og undgå overfald. Er katten blevet overrumplet og modparten har fået fat i den, vil katten udstøde et meget højt og kort skrig, der skal forskrække angriberen og få vedkommende til at slippe sit greb i den. 
 

Parringsadfærd – og larmen der følger med….
Både hankatte og hunkatte kan udstøde parringskald der kan høres meget langt væk! Hankattens lyde beskrives ofte som ”sang”, mens hunkattens beskrives som klagende lyde, sammen med venlig ”kurren”. Mange katteejere som oplever en hunkat i løbetid for første gang, bliver simpelthen nervøse for om hun er syg og har ondt, både pga. af hendes højlydte ”klagen”, men også hendes adfærd. Målet med de høje parringskald er naturligvis at tiltrække partnere, men også at afspejle afsenderens sundhedstilstand. Jo sundere, jo mere højrøstet! Det gør katten attraktiv som potentiel partner, men også afskrækkende for rivaler.  

 

Kommunikation mellem morkat og killinger

Det er som killinger, at katte bruger deres stemme mest og her man hører en meget nuanceret vokalisering. Nogle lyde bruges når killingen bliver vred eller bange og andre lyde bruges til hilsen og i tæt samvær med mor og søskende.  

Killinger under tre uger laver en kort, eksplosiv lyd som udtryk for vrede og forskrækkelse, på engelsk kaldes det ”spitting” og kan oversættes med at ”spytte”. Samtidig kan lyden skræmme en evt. angriber og killingerne bruger en lignende lyd når de senere begynder at lege med hinanden. Leg er en vigtig del af killingernes (og alle dyrebørns) udvikling og træner både fysikken og de sociale kompetencer.

De helt små killinger, som endnu ikke er så mobile, har et ængsteligt kald, som er et klart råb på hjælp. Kaldet skifter karakter alt efter situationen og betyder at moren kan vurdere faren og reagere derefter.  Når en killing er under fire uger gammel, kan den ikke selv regulere sin kropstemperatur og vil bruge det ængstelige kald i et meget højt toneleje, når den fryser, hvilket typisk skyldes at den er kommet væk fra sin mor og søskende og. I denne situation vil kaldet være ret kort, men gennemtrængende. Hvis killingen bliver klemt, f.eks. ved at moren kommer til at lægge sig på den eller den sidder i klemme et sted, vil kaldet være længere.

En af de mest karakteristiske lyde er kattens spinden. Killinger kan spinde fra de er bare to dage gamle og gør det hovedsageligt når de dier hos moren. Spinden er unik på den måde at killingerne både kan spise OG spinde. Killingernes spinden menes at få moren til at lade killingerne fortsætte med at die, når hun ligger ved dem – man ser ofte at når killingerne er mætte, stopper deres spinden. Lyden knyttes derfor til killingernes ønske om kontakt, pleje og omsorg. Kattemoren selv kan også spinde mens killingerne dier og hendes spinden også bruges som hilsen, når hun efter fravær vender tilbage til killingerne.

Voksne katte spinder derfor som en venlig hilsen til andre katte, men også til mennesker. Derudover spinder voksne katte ved kontakt de nyder, men spinden er mere kompleks end som så. Man mener at vibrationerne er med til at fremme heling, samt berolige katten i stressende situationer. Derfor ser man også svært tilskadekomne og syge katte spinde, men her er det altså ikke et udtryk for velvære.

Udover spinden som en hilsen, hører man også morkatten lave en ”kurre-lyd” til sine killinger. Også denne lyd går igen mellem voksne katte og mellem kat og menneske. 
 

Kommunikation mellem kat og menneske

Den helt klassiske lyd man forbinder med katte er ”miavet”. Denne lyd er faktisk speciel, fordi den meget sjældent høres mellem katte. Det er en lyd som katte bruger primært i deres samvær med mennesker og det er en lyd som mennesker reagerer meget effektivt på! Et lille miav kan hurtigt udvikle sig til et mere højlydt og gennemtrængende miav, når katten erfarer at dens ejer reagerer på lyden. Miavet bliver derfor efterhånden til en lyd som katten bruger fordi den udløser ønskede ting som opmærksomhed, mad eller en åbnet dør. Det kan udvikle sig til et irritationsmoment for ejeren, specielt hvis den skumringaktive kat, synes den skal fodres eller lukkes ud tidligt om morgenen og derfor vækker sin ejer med sin miaven. Katten gør det dog ikke for at være irriterende eller manipulerende, men simpelthen fordi den har erfaret at den får noget ud af at miave! Der er altså tale om en effektiv indlæring: ejeren har lært katten at dens lyd giver et resultat! Det er ikke omvendt, selvom det er en populær, og til tider underholdende, opfattelse at katten har opdraget ejeren til at adlyde.
Miavet kan udvikles og blive meget nuanceret hos den enkelte kat. Lyden kan variere i form, længde, lydniveau og hyppighed og tilpasses til situationer. Ejere beskriver at de ved, præcis hvilket miav, betyder hvad. Netop dette tyder på at miaven ikke har en specifik betydning hos tamkatten som art, men altså tilpasses den som reaktion katten får fra sin ejer.

Jo mere socialt anlagt en kat er med sin ejer, jo mere vil man altså høre den bruge sin stemme med ejer. Katten personlighed spiller altså også en rolle og det samme gør race. Gennem avl har man fremelsket social adfærd og også visse racers tendens til at være mere vokaliserende og snakkesalige end andre. De orientalske racer er kendt for deres vokale egenskaber og deres til tider meget imponerende røst.
En anden lyd som vi mennesker tit hører fra katten er den ”kurren” som tidligere beskrevet i artiklen. Det er en hilsen som tit efterfølges med at katten gnider sig op ad sin ejer. Lyden er reserveret til de individer katten kender, andre katte, hunde, mennesker osv. Personligt er denne ”kurren” en af de mest fantastiske lyde, da det afspejler en tilfreds kat som giver udtryk for glæden ved at møde en den kender.
Spinden er også en fantastisk lyd der, som tidligere beskrevet, stammer fra killingens interaktion med morkatten. Spinden efterfølger ofte den hilsende ”kurren” og betyder for det meste at katten nyder kontakten. 
 

At forstå sin kats lyde

Selvom der stadig er meget man ikke ved om kattens vokalisering, er der også rigtig meget man ved. Vi kan bruge denne viden til at forstå vores kattes sindsstemninger og intentioner. Sammenholdt med især deres kropssprog, giver kattes lyde os en bedre forståelse for de kære katte-kræ.