Killingens udvikling og socialisering

Tidlig socialisering, den sensitive periode

Denne fase strækker sig fra tre til otte ugers alderen. Killingen er her særlig følsom for påvirkninger og begynder at tilegne sig sociale færdigheder. I starten af fasen, har killingerne fået øjne er og man ser dem sidde op og forsøge at slå ud efter hinanden. I leg naturligvis, for det er gennem leg at de lærer så utroligt meget! De lærer, akkurat som hunde, bidehæmning og selvkontrol, sociale spilleregler og ikke mindst, hvordan man går på jagt. Killingerne er meget orienterede mod hinanden og deres mor. De søger sammen for at sove tæt, på trods af at de som ugerne skrider frem, bliver mere aktive og modige.
Introduktion for andre dyrearter tidligt i denne fase, lægger grunden for gode venskaber og killingerne kan ligefrem lære ikke at betragte typiske byttedyr som måltider, hvis de møder disse i denne fase. Men det skal ske hurtigt, for morkatten vil, hvis hun har mulighed for det, snart begynde at tage byttedyr med hjem. I starten ofte døde, så killingerne kan lege og prøvesmage. Snart vil levende byttedyr blive bragt med hjem. Denne oplæring handler naturligvis om overlevelse og den sker, selvom der er mad i madskålene. Kattenes jagtinstinkt er stærkt og selv uden en morkat til at oplære killingerne, vil de instinktivt søge jagtlege.
Det er også her vi finder årsagen til at mange hunkatte er væsentligt mere effektive jægere end hankatte. Selv en steriliseret hunkat, som aldrig har haft killinger, er en særdeles effektiv dræbermaskine og vidner om, hvor stærkt jagtinstinktet er i vores huskatte.
I denne fase er kontakt til mennesker essentiel for, hvordan killingen udvikler sig som kælekat. Selvom en vis procentdel af alle killinger vil vokse op til at foretrække en distanceret kontakt til mennesker, skal man ikke undervurdere, hvor vigtig gode oplevelser med mennesker er i denne fase.

Konsekvenser af manglende socialisering

Det er dog stadig desværre et faktum, at killinger som er vokset op uden mor eller taget for tidligt fra, vil være mere tilbøjelige til at udvikle problemadfærd senere i livet. Dels kan det være i forhold til andre katte, men også i forhold til deres ejere. Impulskontrol er typisk et problem, de kan finde på at bide ejer eller udvise aggression i andre sammenhænge. De kan blive udpræget ængstelige og følsomme overfor stress. Der er en større risiko for at de bliver hyperaktive og asociale. At lære simple associationer, kan desuden tage længere tid for disse katte, hvilket vil sige at det tager dem længere tid at lære f.eks. kattebakkens placering o.lign. 

Alt dette kan være vanskeligt at forene med livet som kælekat og kan ende med at man som ejer afhænder katten eller vælger aflivning. De fleste anskaffer sig kat med det formål at få en tilpas og glad kat, som er kælen og ønsker kontakt. Det er et faktum at det er nemmere at knytte sig til et kæledyr, som udviser denne adfærd.
For katten, vil livet naturligvis også være bedre, hvis den er tilvænnet og tryg ved de omgivelser den lever i. Et liv med stress har store konsekvenser for både psykisk og fysisk trivsel. Dertil kommer at en kat som er vanskelig at håndtere, sjældnere vil modtage den dyrlægebehandling, som den reelt har behov for. En kat der bider og kradser ved berøring, er sværere for ejer at få i transportkassen, transporteret til dyreklinikken, blive undersøgt og behandlet på klinikken og behandlet hjemme af ejer.
 

Kort sagt…

Man gør absolut klogt i at kigge på, hvordan den killing/kat man anskaffer sig er blevet præget på verden. Dog er katte helt unikke i deres evne til at tilpasse sig og med tålmodighed og viden kommer man langt. Man skal dog huske, at man gør det meget nemmere for sig selv og for katten, at vælge én som har fået en start på livet, der gør den i stand til at leve som forkælet sofa-kat!